Titanic – En usynkelig kærlighedshistorie

I går var det 100 år siden, det usynkelige skib, Titanic, sank – kun 5 dage inde i sin jomfrurejse på vej mod New York. For 15 år siden gav James Cameron os en udødelig kærlighedshistorie, da Leonardo DiCaprio og Kate Winslet i form af Kate og Rose fik vores hjerter til at smelte og love, at ”vi aldrig vil give slip” i den store kærlighed. Og i weekenden var det så muligt at opleve filmen igen i 3D og fjernsynet.

Den 10. april lagde Titanic fra kaj i Liverpool, England, på vej mod New York i USA. Skibet var bygget helt anderledes end datidens skibe, idet skroget var opdelt i flere vandtætte rum således, at sivede der vand ind ét sted, ville det ikke kunne brede sig til resten af skibet. Derudover var skibet bygget i meget stærkere materialer end ellers set, så tanken om, at der overhovedet kunne sive vand ind, var fuldstændig utænkelig. Titanic var bygget til at være USYNKELIG.

Den 15. april 1912 – 5 dage inde i skibets jomfrurejse – stødte det på et isbjerg, og den ellers så smarte konstruktion gav bagslag, for alt det vand, der sivede ind i skibet, kunne ikke komme ud igen, og skibet endte med at knække midt over.

Filmen Titanic

Historien om Titanic er i sig selv en god historie, men kombinerer man så historien om tidernes mest berømte skib – om storhed og forfald, braste drømme, og når det umulige bliver muligt – med en kærlighedsfortælling, der strækker sig over de 5 dage, skibet var flydende, har man en filmenes evergreen. Og det var netop det, James Cameron (der senest er kendt og prisbelønnet for storfilmen ”Avatar”) gjorde, da han i 1997 havde premiere på det, der skulle gå hen og blive en af de bedste kærlighedshistorier på film.

Rose og Jack, spillet af Kate Winslet og Leonardo DiCaprio, der kun var henholdsvis 21 og 22, da de indspillede filmen, mødes på skibet Titanic. Jack kommer fra underklassen, mens Rose kommer fra en god, rig familie, hvis primære interesse er at se Rose gift med en fra overklassen. Rose er en selvstændig pige, der aldrig har lyttet til sin familie (slet ikke sin mor), og det provokerer hende, at de går mere op i penge og velstand, end om hun har det godt. Jack virker hurtig meget mere interessant end te-selskaber i skibets fine rum, så Rose trodser familien og tilbringer al sin tid med Jack, der er meget anderledes, end de mænd hun ellers har kendt. Det bliver de 5 bedste dage i hendes liv, og desværre ender de meget tragisk og trist med, at Jack lige når at dø, inden redningsbådene finder dem. Inden får han dog udtalt et af kærlighedsfilmens mest berømte sætninger: ”I’ll never let go, i’ll never let go.”

Titanic – den helt store vinder

I bedste James Cameron-stil var Titanic en meget ambitiøs og dyr film med en masse nye og specielle effekter. Titanic var nomineret til 14 Oscars og vandt 11, bl.a. for ”Bedste Film”. Og hvem anden til at lave soundtrack-hittet, ”My heart will go on”, end den helt store ballade-sangerinde Celine Dion?

Da det er 100-året for Titanics forlis, er filmen igen på alles læber. Den har netop været vist i fjernsynet, og har kunnet ses i biografen – i 3D selvfølgelig.

;

;

Har du af en eller anden grund ikke set filmen, kan det ikke gå hurtigt nok med at få den købt/lejet. Den er et absolut must for alle pigefilm-elskere.

GD Star Rating
loading...
Titanic - En usynkelig kærlighedshistorie, 7.5 out of 10 based on 2 ratings


Kategori: Romantik

Tags:

Om bloggeren: Pigetv.dk er for dig, der elsker tøsetv – film, serier, mode, gossip. Elsker romantik, drama, lækre mænd, dejlige tøser. For dig, der lapper det hele i dig, gerne vil læse mere og elsker at dele tv-følelserne med andre.

RSSComments (0)

Trackback URL

Skriv en kommentar