Hvad så jeg i aftes?
pigetv | okt 17, 2009 | Kommentarer 11
’Hvad så jeg i aftes?’ handler om at ytre alle sine tanker og holdninger om, hvad man så i aftes. Selv om stort set alt pigetv fortjener en selvstændig kategori, skal der være plads til ’den hurtige’ – et sted, hvor man kan ytre en hurtig mening og få en hurtig respons. Det kunne eksempelvis være: ”Burde Lise Rønne få en anden stylist?!”, ”Æv, hvorfor har Remee en kæreste?”, ”Er Nikolaj Koppels hår lækkert?”, ”Skulle Basim være blevet i Vild med Dans?”, ”Er Freyas korte hår i 2900 Happiness fedt?” – og meget mere.
Kategori: Ikke kategoriseret
Om bloggeren: Pigetv.dk er for dig, der elsker tøsetv – film, serier, mode, gossip. Elsker romantik, drama, lækre mænd, dejlige tøser. For dig, der lapper det hele i dig, gerne vil læse mere og elsker at dele tv-følelserne med andre.


Helt klart Talent. Jeg elsker det program – måske ikke helt lige så meget som X-factor (som heldigvis snart vender tilbage), men næsten lige så meget. Og jeg synes, det var super fedt, at det var Kalle Pimp, der vandt.
Jeg synes, at Talent lykkedes meget bedre denne gang end sidste gang, og jeg havde faktisk derfor også svært ved at finde ud af, hvem jeg skulle stemme på. Jeg synes, de allesammen var helt vildt talentfulde – på hver deres måde. Og det er jo netop det, programmet går ud på – det var supercool. Og så kunne jeg vildt godt lide dommerne. Jeg håber, det bliver dem igen næste år.
Ligenu ser jeg selvfølgelig Medical Night på kanal 4. Det var desværre i aften, at George døde :-( Men det vidste jeg allerede på forhånd, fordi de kom til at røbe det sidste mandag i Private Practice.
Det var trist at sige farvel til George, selv om jeg synes, det var et noget underligt afsnit. Det var en smule mærkeligt, at de alle samme skulle bryde sammen af grin til hans begravelse – jeg havde nok mere ventet/håbet på en ordentlig tude-tur. Og noget med trist musik. Ja, jeg er jo en sucker for sådan noget.
Det er meget underligt, at George er død. Han var en fed karakter i serien, og han vil blive savnet.
I forgårs så jeg Oprah i København på kanal 4, hvilket jeg havde glædet mig rigtig meget til at se. Desværre kom jeg lidt for sent ind i udseendelsen, og jeg troede, at det ville vare en hel time, men indslaget om København varede kun et kvarters tid. Det var lidt skuffende. Og så synes jeg, de danske kvinder romantiserede Danmark en smule.
Vild med Dans. Jeg var trofast følgesvend de første fire sæsoner, men jeg er faktisk begyndt at blive lidt træt af det. Jeg glæder mig til, at Talent og X Factor kommer tilbage. Alligevel var det dog en o.k. finale – selvom jeg synes, at Malena gjorde det bedst.
Den nye serie October Road.
Total nederen at October Road bare slutter brat fordi Kanalen ABC ikke ville betale for den..
Helt enig. Jeg hader, når det sker.
Jeg har lige set Brothers & Sisters. Jeg har ellers ikke set den længe :-(, fordi jeg næsten aldrig kan nå hjem fra arbejde, inden den starter. Meen i dag kunne jeg. :-) Den er sørme spændende.
Ja, helt vildt. Jeg er også fan af den.
Jeg så Private Practice, men jeg må sørme sige, at Naomi er ved at gå mig på nerverne. Jeg ved ikke, om det bare er typisk amerikansk, men jeg synes, hun opfører sig, som om hendes datter er blevet diagnosticeret med en uhelbredelig sygdom. Det virker fuldstændig urealistisk, at hun flipper sådan ud over, at hendes datter er gravid og skal giftes. Det kan da godt være, hun lige bliver lidt chokeret i starten, men værre er det altså heller ikke. Og helt vildt er det, at hendes 15-årige datter opfører sig mere modent, end hun selv gør.
De viser Dirty Dancing på Kanal 4. Det er intet mindre end fantastisk. :-) Det må være en af de bedste kærlighedsfilm nogen sinde.